Mette Engelbrecht

... mere om parterapi

I parterapi åbner der sig ny indsigt og dermed nye muligheder, når man sammen koncentrerer opmærksomheden omkring sit indbyrdes forhold.

Jeg har selv været i parterapi sammen med min mand, hvilket har haft stor betydning for vores samliv.

Som terapeut finder jeg det meget meningsfuldt at arbejde med par pga. den dynamik, der er i processen, og den konsekvens, jeg oplever, det har for menneskers tilværelse og ikke mindst for deres eksisterende eller fremtidige børn.

Vanskeligheder i parforhold
Af ofte forekommende vanskeligheder i parforhold kan nævnes: kommunikationsproblemer - uenighed i livsvalg eller opdragelse af børn - magtkampe - jalousi - ensomhed - følelse af ikke at være elsket eller forstået - uopfyldte forventninger.

Mange af disse vanskeligheder kan komme til udtryk i seksuelle problemer, som derved kan være et godt barometer for forholdets tilstand.

At finde den sande kærlighed er en længsel, vi hører om i myter, poesi, kærlighedssange, romaner, romantiske film og ugeblade. Skjult i denne universelle længsel er troen på, at når vi har fundet den udkårne, så vil vi ”leve lykkeligt til vores dages ende”.

Problemet er almindeligvis ikke at finde ”den eneste ene”, men at beholde vedkommende i vores liv. Romantikken svinger ofte over i konflikter og drømmene over i desillusioner.

Vores længsel efter relationer er naturlig, og gensidighed og forpligtelse er sundt. Vi har både et naturligt behov for at være os selv og sammen med andre. Vi forudsætter, at vi naturligt ved, hvordan vi skal leve i relationer, men dette må læres.

Når vi først har lært det i vores nære relationer, så vil effekten mærkes i hele vores tilværelse.

Den første kærlighed

Vi har gjort vores første erfaringer med kærligheden i forældre-barn-relationen.

Disse erfaringer er med til at bestemme, hvordan vi opfatter kærligheden, og hvem vi forelsker os i, idet vi ofte forelsker os i en person, hvis kontaktform minder udpræget om den, vi lærte at forstå som kærlig adfærd under vores opvækst.

Da de færreste af os har haft den fuldkomne barndom, handler det om at bevidstgøre mønstrene fra barndom-men og fuldende dem sammen med vores partner. Når vi blot har ubevidste og uudtalte forventninger til, hvilke behov vores partner bør opfylde, er der stor sandsynlighed for skuffelse og konflikt.

Der er ofte mange helt basale emner, som vi ikke har taget stilling til og ”forhandlet” med hinanden.

Man går ud fra, at man ved, hvad den anden tænker og mener, at det ordner sig hen ad vejen.

Det gør det ofte ikke.

Hvis bare du var anderledes
Det kan være svært at se sin egen part i problemet. Man får ofte trykket på de sædvanlige knapper og går ind i de samme uhensigtsmæssige mønstre, selv når man lægger ud med den allerbedste hensigt: ”Vi må da kunne finde ud af det. Vi elsker jo hinanden og vil ikke leve uden hinanden. Hvor svært kan det være. I starten havde vi da let ved at forstå hinanden”.

Lige præcis sådanne udtalelser viser ofte, at man har valgt hinanden på, at den anden ligner en selv. Man har valgt hinanden ud fra den samme grundkonflikt, men har hver sin måde at håndtere denne og er dermed også meget forskellige.

Begge elementer, den fælles grundkonflikt og de forskellige løsningsmodeller, kan komplicere et forhold og ende med at gøre det vanskeligt at mærke kærligheden.

At bevare et kærligt og nært forhold kræver vedvarende indsats – kan være hårdt arbejde – og nogle gange er udefrakommende hjælp nyttig og nødvendig.

Det er min overbevisning, at alle burde have adgang til nogle samtaler, inden man beslutter at ophæve parfor-holdet.